Buddha opfattes ikke som en skabende Gud, men som en stor mester. Buddhismen er derfor mere en filosofi og et etisk livsgrundlag end en religion.

Buddha er ikke et navn, men en tilstand, som alle kan opnå efter gennem mange livstiders praksis at have nået til oplysning af sindet.

Man taler om den historiske Buddha Sakyamuni, og den kommende fremtids Buddha Matreya.

Buddha Sakyamuni blev på en fuldmånedag - Vesak - i år 566 før Kristus født som Prins Siddharta i et lille kongedømme i Lumbini i det nuværende Nepal. Som ung mand blev han gift med Yashodhara og fik en søn, Rahula.

Prins Siddharta levede en sorgløs og overbeskyttet tilværelse, indtil han en dag søgte udenfor paladsets mure, og blev konfronteret med de verdslige lidelser: sygdom, alderdom og død. Til sidst mødte han en fredfyldt hellig mand - en Sadhu - og det gav ham inspiration til at indse, at årsagen til lidelse er at finde på det mentale plan, og at man kan opnå frigørelse ved at nedbringe de destruktive mentale faktorer.

Han besluttede sig for at søge dybere erkendelse af og frigørelse fra livets og dødens cyklus - samsara, og forlod sin kone, barn og kongelige status, for at meditere i afsondrethed i skoven.

I seks år praktiserede Siddharta under en asketisk tilbagetrækning, men han måtte erkende at det totale afkald på alt verdsligt, ikke førte til den ultimative frigørelse af samsara.

I 531 f.Kr., ved bredden af Nairanjanafloden udvalgte Siddhartha et pipaltræ i hvis skygge han satte sig til at meditere. Træet blev senere kendt som Bodhi-træet i Bodhgaya. I 49 dage sad han under Bodhi-træet og nåede han til den erkendelse, at kun ved at overvinde begæret, kunne man nå til sande vej til nirvana (frigørelse). Den lykkelige dag oprandt, hvor Siddhartha opnåede oplysning, og blev til Buddha. Det skete på den samme Vesak fuldmånedag, som også var hans fødselsdag.

Buddha Sakyamuni begyndte at videregive sin visdom gennem belæringer til i begyndelse kun 5 disciple. Hans første belæring fandt sted i Sarnath og omhandlede "De Fire Ædle Sandheder".

Efterhånden udbredtes Buddhas omdømme, og flere og flere disciple søgte hans belæringer, og sluttede sig til kredsen omkring ham.

Buddha Sakyamuni døde som 80 årig i år 486 f.Kr. i Kushinagar, på den samme Vesak fuldmånedag, som han var født på.